„4
+
Middagsmaaltidet bliver Hovedfesten.
Middagsmaaltidet ikke blot var blevet Hovedfesten, men — som
Frederik den Anden og hans Rigsraad udtrykte det — «under-
tiden ikke er standen, forend god Tid paa Natten», det vil sige,
blev holdt javnt gaaende en halv Dags Tid igennem.*
I Norge var det ikke gaaet et Haar bedre. Her klages Aar
1612 fra Bergen over, at Middagsmaaltidet ved Bryllupper «ofte
forhales langt ud paa Aftenen, dels formedelst de mange Retter,
der frembzeres, dels formedelst somme af Gaesterne komme silde
og senlig frem, saa der paany skal anrettes for disse», og de
andre Stakler begynde forfra,*® Hverken i Danmark eller Norge
var der nu mere Tale om, at Brudgommen skulde rejse sig fra
Bordet og gaa paany i Kirke.,
Den ydre Foranledning til denne voldsomme Udvikling af
Middagsmaaltidet var uden Tvivl den, at dette nu ikke langer
holdtes paa et andet Sted end Aftenfesten. Forsaavidt Brylluppet
stod paa «Kompagniet» eller Raadhuset, holdtes nu ogsaa Mid-
dagen der, saa at det gamle Granseskel mellem de to Fester
havedes, Middag og Aften gled i €t. For en enkelt Bys, Hel-
singers, Vedkommende kan vi bestemt angive Aaret, da denne
Overgang foregik. Sankt Hansaften 1572 foreslog nemlig Borge-
mester Henrik Mogensen Borgerne, at man fremtidigt, hvad enten
saa Brylluppet stod paa Raadhuset eller i Hjemmet, kun skulde
holde et Maaltid om Sendagen. Dette skulde «begynde om Mid-
dagen,. som szdvanligt er, og vare til Aften fire eller fem Slet,
eftersom Lejligheden begiver sig. Og naar Maaltid er saa holdet,
da gemmes og optages af Bordene al Maden, og siden ikke gores
noget Maaltid mer den Dag». Borgemesteren foreslog med andre
Ord, at man nu skulde sztte al Kraft paa Middagen og lade
den vare en fem, seks Timer. Og Borgerne maatte have vzret
meget tungnemme eller utaknemmelige, hvis de ikke med Glede
var gaaet ind paa, hvad her bodes. De fik baade i Pose og i
Seek. Om Middagen hed det nemlig videre: «Fordi Maaltidet
falder noget leenge, vil da nogen rede sig paa at spise en eller
to ferske Retter mere end for ssedvanligt, staar det udi hans
eget Vilkaar». Og heller. ikke Aftensviren burde lide Skaar. Selv
de, der bukkede under ved Middagen, maatte vende tilbage igen
om Aftenen og holde ud, om de vilde til nseste lyse Morgen.
Som Ordene lod: «Hvilken som vil eller er foraarsaget at gaa
hjem fra Bryllup efter Middag, og siden gaa til Bryllupshus
igen og blive fremdeles siddende, skal det vzre hver tilladt, og
